Hos Danotek tilbyder vi alt fra SMD-montage til virksomheder med egen HMT-produktion til totalløsninger, hvor vi leverer alt fra elektronikudvikling og indkøb til elektronikproduktion, forsendelse og after-sales-service. I videoen giver vi et indblik i de kompetencer og ydelser vi kan tilbyde i produktionsafdelingen.
Måske har du et færdigudviklet elektronisk produkt som skal produceres? Eller måske er du på udkig efter en ny produktionsleverandør indenfor industriel elektronik? Selvom Danotek varetager alt fra ideudvikling til færdigt produkt, vil der altid være tale om et samarbejde på aftalt niveau. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte kundes behov, og som totalleverandør af elektronikproduktion, har Danotek etableret et bredt samarbejde med leverandører, så vi altid kan sikre vores kunder en optimal og tilpasset løsning.
Et produkt som skal sættes i produktion hos Danotek, starter altid med et møde hos PTA. Vores Produktions Tekniske Afdeling er bindeleddet mellem kunden og elektronikproduktionen.
Her mødes kunden og PTA, hvor der sammen gennemgåes produktionsgrundlag og forventninger afstemmes. PTA vil ofte komme med forslag til valg af elektroniske komponenter eller layout, der vil give det bedste produktionsforløb og dermed laveste pris – ikke bare for prototyper men også evt. fremtidig serieproduktion.
Vi kan varetage alle opgaver indenfor produktion af elektroniske systemer. Danotek kan tilbyde hele paletten inden for produktion; SMD, HMT, Test, Box Build, pakning og forsendelse. Danotek har et moderne produktionsapparat bestående af to SMD-produktionslinjer, som er opbygget til at håndtere alt fra små serier på få print til store serier. Derudover er vi specialister i elektronikmontering af prototyper og har dertil en dedikeret prototype-linje.
Efter endt SMD-produktion kan vi bl.a. tilbyde Automatisk Optisk Inspektion (AOI) af printene, inden de bringes ind på produktionslinien i HMT-afdelingen, hvor elektronikmontage, lodning, Box Build og test udføres inden pakning efter kundens preferencer.
Har du fået udviklet et produkt her eller andet steds, varetager vi gerne den løbende produktion. Vil du vide mere om EMS produktion hos os, er du velkommen til at kontakte Pia.
Kontakt os for at høre mere om dine muligheder.